Introduktion til ESG

ESG er ikke længere bare et buzzword – det er blevet en vigtig del af moderne virksomhedsledelse. På dette kursus får du styr på, hvad ESG egentlig betyder, hvordan virksomheder arbejder med det i praksis, og hvordan du kan forstå og anvende ESG-regnskaber i den virkelige verden.

Edutasia CA ESG Virksomhedsledelse2 1080Px

Kursets indhold

Intro til virksomhedens klimaregnskab (21058)

ESG fylder mere og mere i erhvervslivet. Virksomheder bliver i stigende grad mødt af krav om at kunne dokumentere, hvordan de arbejder med klima og miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift. Derfor er ESG ikke længere kun noget, der hører hjemme hos økonomiafdelingen eller i virksomhedens årsrapport – det er blevet en del af den måde, moderne virksomheder driver og udvikler deres forretning på.

På dette introduktionskursus får du en grundlæggende forståelse for, hvad ESG er, og hvorfor det er blevet så vigtigt. Vi gennemgår de tre centrale områder: Environmental, Social og Governance, og ser på, hvad de hver især dækker over, og hvordan de kommer til udtryk i virksomhedernes arbejde.

Kurset giver dig samtidig et indblik i de begreber og principper, der går igen, når virksomheder arbejder med ESG. Målet er ikke, at du skal være ESG-ekspert på én dag, men at du efter kurset kan forstå ESG-sproget, læse et ESG-regnskab og se, hvordan teorien bliver omsat til praksis.

Det gør kurset relevant, uanset om du allerede møder ESG i forbindelse med studie eller arbejde, eller bare gerne vil være på forkant med et område, der kommer til at fylde stadig mere i erhvervslivet. Med en grundlæggende ESG-forståelse bliver det lettere at navigere i den udvikling, som virksomheder og medarbejdere allerede står midt i.

Tid og sted

23. oktober 2026
kl. 8.30-16.00

Fjernundervisning
Online

Tilmelding

Tilmelding sker via voksenuddannelse.dk - klik på "Gå til tilmelding" og du bliver sendt direkte videre til tilmeldingen til kurset hos voksenuddannelse.dk.

Har du ikke tidligere tilmeldt dig via voksenuddannelse.dk?

Vi anbefaler, at du læser vores guide, inden du går i gang: Guide til tilmelding på voksenuddannelse.dk

CA dækker kun egenbetalingen for CA-medlemmer, der endnu ikke har gennemført en bacheloruddannelse.
Er du udenfor denne målgruppe skal du selv betale.

Vælg en mulighed for at fortsætte: