PRO | AI og automatisering – fra muligheder til praktiske løsninger

Bliv skarpere på, hvordan AI og automatisering kan skabe værdi i praksis. På dette intensive forløb arbejder du med moderne AI-værktøjer, prompting, informationssøgning og RPA – og lærer at omsætte teknologierne til konkrete løsninger på virkelige problemstillinger.

Edutasia AMU Kurser 1080Px

Om kurset

AI er på kort tid blevet en central del af den måde, virksomheder arbejder på. Men det handler ikke kun om at kunne bruge ChatGPT eller andre AI-værktøjer. Det handler om at forstå, hvordan AI og automatisering kan anvendes strategisk og praktisk til at løse problemer, effektivisere arbejdsgange og skabe værdi for en organisation.

På dette spor får du mulighed for at arbejde hands-on med AI og automatisering gennem en kombination af undervisning, workshops, gæsteoplæg og projektarbejde.

Du bliver blandt andet introduceret til AI prompting, hvor du lærer at formulere gode prompts og anvende AI som et effektivt arbejdsredskab. Du arbejder også med RPA (Robotic Process Automation) og får forståelse for, hvordan administrative processer kan identificeres og automatiseres.

Derudover lærer du at anvende internettet og AI til informationssøgning, så du bliver bedre til at finde, vurdere og strukturere information og bruge AI som en del af dit analyse- og projektarbejde.

Undervejs kobles undervisningen til en konkret case, hvor du sammen med din gruppe skal identificere en reel problemstilling og udvikle et forslag til, hvordan AI og/eller automatisering kan bidrage til at løse den.

Du får samtidig mulighed for at høre fra virksomheder og organisationer, der arbejder med teknologierne i praksis. Blandt andet fortæller Ken Coops, Senior Director hos SimCorp, om SimCorps AI-rejse og ambitioner og om, hvorfor AI bliver stadig vigtigere for virksomheder.

Forløbet handler derfor ikke om teknologi for teknologiens skyld. Det handler om at forstå hvordan AI kan bruges til at skabe bedre løsninger, smartere arbejdsgange og reel værdi i organisationer.

Det får du med

  • Praktisk erfaring med AI og prompting
  • Forståelse for RPA og automatisering af administrative processer
  • Metoder til at søge og vurdere information ved hjælp af internet og AI
  • Erfaring med at anvende AI på en konkret virksomhedsproblemstilling
  • Indblik i, hvordan virksomheder arbejder strategisk med AI
  • Erfaring med projekt- og gruppearbejde på tværs af fagligheder
  • AMU-kurser og mulighed for at dokumentere dine nye kompetencer

Kurset er uden egenbetaling for dig i målgruppen

Er du CA studiemedlem og har du ikke gennemført en videregående uddannelse, er egenbetalingen dækket af CA, og du skal derfor ikke selv betale for kurset.

Derudover er der mulighed for at søge tilskud til kost og logi i forbindelse med opholdet.

Kurset foregår som et samlet forløb med overnatning fra søndag eftermiddag til fredag eftermiddag, så der er både tid til faglig fordybelse, projektarbejde og til at opbygge relationer til de øvrige deltagere.

Vil du vide mere om hele PRO-forløbet?
Se den uddybende PRO-pamflet her

 

Praktisk information

Forløbet afholdes på BGI Akademiet ved Horsens og foregår som et sammenhængende ophold fra søndag eftermiddag den 11. oktober til fredag formiddag den 16. oktober. Du bor og arbejder sammen med de øvrige deltagere under hele forløbet, hvilket giver gode muligheder for både fagligt samarbejde og netværk på tværs af de forskellige spor i PRO forløbet.

Tid og sted

11. oktober 2026 - 16. oktober 2026
8:30 - 20:00

BGI Akademiet
Gramvej 3
8783 Hornsyld

Tilmelding

Tilmelding sker via voksenuddannelse.dk - klik på "Gå til tilmelding" og du bliver sendt direkte videre til tilmeldingen til kurset hos voksenuddannelse.dk.

Har du ikke tidligere tilmeldt dig via voksenuddannelse.dk?

Vi anbefaler, at du læser vores guide, inden du går i gang: Guide til tilmelding på voksenuddannelse.dk

CA dækker kun egenbetalingen for CA-medlemmer, der endnu ikke har gennemført en bacheloruddannelse.
Er du udenfor denne målgruppe skal du selv betale.

Vælg en mulighed for at fortsætte: